Senest kontrolleret: . Read this guide in English.

I Danmark er tilgængelighedsdirektivet (European Accessibility Act) gennemført ved én lov: Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (tilgængelighedsloven[1][2][3]). Kravene har fundet anvendelse på forbrugertjenester siden den [1].

En tjenesteyder i Danmark skal udarbejde oplysninger[1][14][15], der forklarer, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene, og give dem i de almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument[1][11]. Den danske lov bruger ikke ordet tilgængelighedserklæring, og to myndigheder omtaler pligten forskelligt: den ene beskriver den under overskriften tilgængelighedserklæring, og kontrolmyndigheden for netbutikker oplyser, at loven ikke stiller krav om en særskilt tilgængelighedserklæring.

Kontrollen med netbutikker i Danmark føres af Erhvervsstyrelsen (Markedsovervågning)[1][8][11][15][18][19], som også fører kontrol med banktjenester for forbrugere, e-bøger og tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medier. Teksten i den danske lov nævner stadig Sikkerhedsstyrelsen, som nu er en del af Erhvervsstyrelsen. Tre andre myndigheder fører kontrol med elektroniske kommunikationstjenester og personbefordring.

Den højeste sanktion, der er fundet i den danske lov, er bøde (lovens § 57[1][6][11][16]). Loven nævner intet beløb, og det er domstolene, der fastsætter bøden. Da siden senest blev kontrolleret, den , var der ikke fundet noget påbud, nogen politianmeldelse eller nogen bøde efter loven.

Hovedpunkter for Danmark

Hovedpunkter: Danmark
HovedlovLov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (tilgængelighedsloven), lov nr. 801 af 7. juni 2022[1][2][3]
Finder anvendelse på tjenester fra (lovens § 59, stk. 1)[1]
Erklærings- eller oplysningspligt for private tjenesterUklart: loven taler om oplysninger, en myndigheds vejledning om en erklæring (lovens § 35 og bilag 4)[1][14][15]
Lovens betegnelse for pligtenoplysninger[1][14][15]
Officiel skabelon til denne pligtIkke fundet. Gennemgåede kilder: Afsnittet om tilgængelighed på Markedsovervågnings websted (alle otte vejledningssider, spørgsmål og svar, siden om lovgrundlag og oversigten over selvbetjeningssider), Digitaliseringsstyrelsens vejledning til teleudbydere, Trafikstyrelsens vejledning og borger.dk.[11][14][16][18][20] Der blev ikke fundet nogen officiel skabelon eller model for oplysningerne efter § 35 og bilag 4. Der findes kun et værktøj til den offentlige sektor: Digitaliseringsstyrelsens WAS-Tool, og private aktører er ikke omfattet af de regler. Der findes en officiel skabelon til dokumentation af en undtagelse, som ikke er en erklæring.
Mikrovirksomheder, der leverer tjenesterundtaget (lovens § 6, stk. 3)[1][11]
Kontrolmyndighed for tjenester
  • Erhvervsstyrelsen (Markedsovervågning)[1][8][11][15][18][19] E-handelstjenester, banktjenester for forbrugere, e-bøger og tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester
  • Digitaliseringsstyrelsen[1][8][11][14][15][25] Elektroniske kommunikationstjenester
  • Trafikstyrelsen[1][16][25] Personbefordring med fly, bus og tog; for skibe kun selvbetjeningsterminalerne
  • Søfartsstyrelsen[1][16][25] Personbefordring med skib: websteder, mobile tjenester, elektroniske billetter og rejseinformation
Markedsovervågning af produkter
  • Erhvervsstyrelsen (Markedsovervågning)[1][11][19] Alle produkter (markedsovervågning)
Højeste sanktion fundet i lovenBøde uden beløb og uden loft i loven. Domstolene fastsætter den. Loven hjemler ikke fængselsstraf. (lovens § 57)[1][6][11][16]
Standard, som loven nævnerIngen ved navn. Loven taler om ”harmoniserede standarder”, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og om tekniske specifikationer vedtaget af Kommissionen. Hverken EN 301 549 eller WCAG står i lovteksten. (lovens §§ 14 og 15)[1]

Hvilke danske love og regler gennemfører tilgængelighedsdirektivet?

Én lov omfatter produkterne og alle tjenesterne. To bekendtgørelser supplerer den, én om oplysninger om forsyningskæden for produkter og én om besvarelsen af alarmopkald.

Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (tilgængelighedsloven)

Nummer
lov nr. 801 af 7. juni 2022[1][2][3]
Vedtaget og kundgjort
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. maj 2022; stadfæstet den 7. juni 2022; kundgjort i Lovtidende A den 8. juni 2022.[1][7]
Finder anvendelse fra
(§ 59, stk. 1; trådt i kraft den 28. juni 2022 (§ 58))[1]
Ændringer
  • Lov nr. 637 af 11. juni 2024, § 4: en ny § 13 a (ministrene udarbejder ”retningslinjer og redskaber” til mikrovirksomheder); et nyt stk. 2 i § 49 (påbud ved formel manglende overensstemmelse for produkter: CE-mærkning, EU-overensstemmelseserklæring, teknisk dokumentation); en ny § 51 a (myndigheden giver efter anmodning forbrugere sine egne oplysninger om en virksomheds overholdelse af kravene, i et tilgængeligt format); rettelser i §§ 42 og 57; bilag 3 er affattet på ny. Retsinformations udskrift af 20. november 2026 angiver dette som den eneste senere ændring.[2][3]
Bemærkning
”tilgængelighedsloven” er den korte betegnelse, der bruges. Der findes ingen lovbekendtgørelse; Retsinformation viser den oprindelige lov og ændringen fra 2024.

Lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Nummer
lov nr. 637 af 11. juni 2024, § 4[3]
Vedtaget og kundgjort
Lov af 11. juni 2024; kundgjort i Lovtidende A den 12. juni 2024.[3]
Finder anvendelse fra
§ 4 trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.[3]
Ændringer
  • Ikke fundet. Gennemgåede kilder: Undersøgelsen oplyser ikke, hvor der blev søgt.

Bekendtgørelse om pligt til opbevaring af oplysninger om forsyningskæden ved salg af tilgængelige produkter

Nummer
BEK nr. 823 af 8. juni 2022[4]
Vedtaget og kundgjort
Udstedt den 8. juni 2022; kundgjort i Lovtidende A den 10. juni 2022.[4]
Finder anvendelse fra
Trådt i kraft den 28. juni 2022; den finder anvendelse på produkter, der bringes i omsætning fra den 28. juni 2025 (bekendtgørelsens § 4).[4]
Ændringer
  • Ikke fundet. Gennemgåede kilder: Undersøgelsen oplyser ikke, hvor der blev søgt.

Bekendtgørelse om minimumskrav til alarmcentralernes og beredskabstjenesternes alarmbehandling

Nummer
BEK nr. 1001 af 27. juni 2022[5]
Vedtaget og kundgjort
Udstedt den 27. juni 2022; kundgjort i Lovtidende A den 28. juni 2022.[5]
Finder anvendelse fra
1. oktober 2022. § 1, stk. 1, nr. 2 og 3 (modtagelse af synkroniseret tale og tekst samt totalkonversation), træder i kraft den 28. juni 2027 (bekendtgørelsens § 10).[5]
Ændringer
  • Ikke fundet. Gennemgåede kilder: Senere ændringer blev ikke kontrolleret.

Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (webtilgængelighedsloven)

Nummer
lov nr. 692 af 8. juni 2018[17][20]
Bemærkning
Medtaget her kun for at holde den adskilt fra tilgængelighedsloven: Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at private aktører ikke er omfattet af den.
  • Danmark har gennemført direktivet i én tværgående lov. Der er ingen særskilte love om tele, medier, bank eller transport til gennemførelsen. Besvarelsen af opkald til 112 er reguleret gennem lov om politiets virksomhed.[1][5]
  • EUR-Lex angiver fire danske foranstaltninger, der er meddelt Kommissionen: lov nr. 801 af 7. juni 2022, BEK nr. 823 af 8. juni 2022, BEK nr. 1001 af 27. juni 2022 og ændringsloven fra 2024.[9]

Skal jeg have en tilgængelighedserklæring i Danmark?

Ikke entydigt. Loven kræver oplysninger om, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene, og kalder dem ikke en tilgængelighedserklæring, men en myndigheds vejledning bruger den betegnelse. (lovens § 35 og bilag 4)[1][14][15]

Loven taler om ”oplysninger” og bruger ikke ordet ”tilgængelighedserklæring”. To myndigheder omtaler pligten forskelligt. Digitaliseringsstyrelsen, der fører kontrol med elektroniske kommunikationstjenester, beskriver pligten under overskriften ”Tilgængelighedserklæring”. Erhvervsstyrelsen, der fører kontrol med netbutikker, oplyser, at loven ikke stiller krav om en særskilt tilgængelighedserklæring.

Hvad loven kalder det
oplysninger[1][14][15] Loven giver ikke pligten noget eget navn. § 35 taler om ”de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med bilag 4”, og bilag 4 har overskriften ”Oplysninger om tjenester, der opfylder tilgængelighedskravene”. Ordet ”tilgængelighedserklæring” forekommer ikke i loven. Én myndigheds vejledning bruger ordet som overskrift for denne pligt; en anden myndighed oplyser, at loven ikke kræver en særskilt erklæring.
Hvad loven siger
Tjenesteyderen skal, inden den pågældende leverer en tjeneste, udarbejde de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med bilag 4 og forklare, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov. (lovens § 35, stk. 1)[1]
Hvor oplysningerne skal offentliggøres
i de almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument (lovens bilag 4, nr. 1)[1][11] Oplysningerne skal desuden offentliggøres ”skriftligt og mundtligt”, herunder på en måde, der er tilgængelig for personer med handicap (§ 35, stk. 2). Vejledning om e-handel, som ikke er lovtekst: oplysninger om tilgængelighedsfunktionerne skal gives, inden forbrugeren bruger tjenesten, det vil sige inden der indgås en forbrugeraftale.
Hvad myndigheden siger
Myndighederne siger ikke det samme. Digitaliseringsstyrelsen beskriver i sin vejledning til udbydere af elektroniske kommunikationstjenester pligten efter § 35 og bilag 4 under overskriften ”Tilgængelighedserklæring” og tilføjer: ”Der er ingen formkrav til, hvordan oplysningerne skal udarbejdes.” Erhvervsstyrelsen, der er kontrolmyndighed for netbutikker, skrev i en præsentation den 16. juni 2026: ”Tilgængelighedsloven stiller ikke krav til særskilt tilgængelighedserklæring”, og stillede det over for webtilgængelighedsloven for den offentlige sektor, som kræver en erklæring. Den generelle vejledning på Markedsovervågnings websted oplyser, at tjenesteyderen skal levere ”en generel beskrivelse af tjenesten, en brugervejledning ... og en beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene”, og at disse beskrivelser selv skal være i et tilgængeligt format. Intet af dette er bindende: det er vejledning, og præsentationen er et sæt slides.[11][14][15] Digitaliseringsstyrelsens vejledning (kilde 14), Erhvervsstyrelsens præsentation af 16. juni 2026 (kilde 15), Markedsovervågnings websted (kilde 11)
Hvad store netbutikker offentliggør
Supervisor gennemgik den 21. november 2026 ti store netbutikker i Danmark. En side om webstedets digitale tilgængelighed blev fundet hos 7 af de 9 butikker, der kunne læses; én af de 9 blev kun vist i sin spansksprogede udgave, så dens danske websted blev ikke set, og den er ikke blandt de 7. 5 af de 7 sider blev kaldt en erklæring (den offentlige sektors ord, ”Tilgængelighedserklæring”, eller en nærliggende variant), og ingen var en pdf eller en anden fil. 3 nævnte European Accessibility Act eller den danske lov, der gennemfører direktivet (2 nævnte European Accessibility Act, 1 lov nr. 801 af 7. juni 2022), og ingen nævnte kontrolmyndigheden. 6 opregnede kendte mangler, og 6 havde en dato. 1 beskrev tydeligt tjenesten, og hvordan kravene opfyldes; 4 andre beskrev kun de foranstaltninger, der er truffet. 1 af de 7 sider med handelsbetingelser, der blev læst, nævnte tilgængelighed.[26] Den tiende butik var spærret af en botbeskyttelse og kunne ikke læses. Yderligere én side blev registreret med den engelske overskrift ”Accessibility statement”, mens dens link og titel lyder ”Tilgængelighed”; den blev ikke talt med blandt de sider, der kaldes en erklæring. Én side henviser til ”den relevante nationale myndighed i dit land” uden at nævne myndigheden. Én af de 6 sider, der opregner mangler, gør det kun for dele fra tredjeparter. Sådan blev de ti valgt: ingen samlet rangliste over butikker efter omsætning kunne åbnes, så listen er sammensat og til dels Supervisors eget valg. Den bygger på en erhvervsorganisations undersøgelse af de 20 mest anvendte netbutikker i Danmark (efter andel af danskernes seneste nethandel), hvoraf kun de tre første kunne læses som tekst; på en rangliste over detailhandelswebsteder i Danmark efter månedlige besøg i oktober 2026, som blev brugt til at tilføje butikker, der sælger på nettet, idet websteder, der ikke er butikker, blev sprunget over; og på én butik, der blev tilføjet, fordi erhvervsorganisationers lister nævner den blandt favoritterne. Tre af de ti er multinationale butikker. Ti butikker er ikke et repræsentativt udsnit af markedet, og der kan findes en side, som ikke blev fundet. Gennemgangen viser, hvad der blev set på én dag, ikke om en butik overholder loven.

Hvad skal oplysningerne indeholde?

Listen kommer fra lovens bilag om oplysninger om tjenester.

  1. Oplysninger om vurderingen af, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene, jf. § 6 (lovens bilag 4, nr. 1)[1]
  2. En beskrivelse af de relevante krav og, i det omfang det er relevant for vurderingen, af tjenestens udformning og anvendelse (lovens bilag 4, nr. 1)[1]
  3. Hvor det er relevant, en generel beskrivelse af tjenesten i tilgængelige formater (lovens bilag 4, nr. 1, litra a)[1]
  4. Hvor det er relevant, de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå, hvordan tjenesten skal anvendes (lovens bilag 4, nr. 1, litra b)[1]
  5. Hvor det er relevant, en beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag 1 (lovens bilag 4, nr. 1, litra c)[1] Tjenesteyderen kan anvende harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, til at opfylde bilagets nr. 1 (bilag 4, nr. 2).
  6. Forbrugeroplysningskravene i direktiv 2011/83/EU skal også være opfyldt (lovens bilag 4, nr. 1)[1]
  7. Oplysninger, der viser, at processen for levering af tjenesten og overvågningen af den sikrer, at tjenesten er i overensstemmelse med bilagets nr. 1 og med loven (lovens bilag 4, nr. 3)[1]
Underretning af myndigheden om mangler
Hvis en tjeneste ikke opfylder kravene, skal tjenesteyderen straks underrette den relevante kontrolmyndighed i hver medlemsstat, hvor tjenesten leveres, og oplyse, hvori den manglende overensstemmelse består, og hvilke foranstaltninger der er truffet. Vejledning fra Markedsovervågning, som ikke er lovtekst: så hurtigt som praktisk muligt og inden for 14 dage; pr. e-mail til Markedsovervågning; med tjenestens navn, et direkte link til den, de konstaterede fejl, og hvornår de blev konstateret, trufne og planlagte foranstaltninger med en tidsplan samt en kontaktperson. En tjekliste, ”Formular oplysningspligt tjeneste”, angiver disse felter. (lovens § 37, stk. 2)[1][11][13] Formular oplysningspligt tjeneste
Form
Oplysningerne skal offentliggøres ”skriftligt og mundtligt”, herunder på en måde, der er tilgængelig for personer med handicap (§ 35, stk. 2).[1]
Opbevaring
Oplysningerne skal opbevares, så længe tjenesten udbydes (§ 35, stk. 3).[1]
Ajourføring
Loven fastsætter ikke noget fast interval. Tjenesteyderen skal have procedurer, der sikrer, at tjenesten fortsat opfylder kravene, under hensyn til ændringer i tjenesten, i kravene og i de harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer (§ 36). Ifølge bemærkningerne til lovforslaget fra 2022 kan en ændret standard betyde, at de almindelige betingelser eller det tilsvarende dokument skal opdateres med den korrekte henvisning.[1][6]
Et sprogkrav til oplysningerne om tjenesten
Ikke fundet. Gennemgåede kilder: Loven. Der blev ikke fundet nogen regel i den.[1] Kravet om dansk i §§ 20, 25 og 29 gælder brugsanvisninger til produkter.
Uforholdsmæssig stor byrde og grundlæggende ændring (§§ 8-12 og bilag 5)
Virksomheden foretager og dokumenterer vurderingen efter kriterierne i bilag 5 (§ 9, stk. 1 og 2). Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år efter den seneste levering af tjenesten (§ 9, stk. 3), og en kopi gives til myndigheden efter anmodning (§ 9, stk. 4). En tjenesteyder skal foretage vurderingen på ny, når tjenesten ændres, når myndigheden anmoder om det, og mindst hvert femte år (§ 11). Virksomheden skal sende oplysninger om, at den påberåber sig § 8, til den relevante kontrolmyndighed (§ 12, stk. 1); mikrovirksomheder er undtaget fra dette (§ 12, stk. 2). En virksomhed, der modtager ekstern finansiering til at forbedre tilgængeligheden, kan ikke påberåbe sig uforholdsmæssig stor byrde (§ 8, stk. 2).[1]
Den offentlige sektors tilgængelighedserklæring, en sag for sig
Direktiv (EU) 2016/2102 er gennemført ved lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, lov nr. 692 af 8. juni 2018 (”webtilgængelighedsloven”). Lovens § 4 kræver en ”tilgængelighedserklæring”, som offentliggøres på det offentlige organs websted, og giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om den. Digitaliseringsstyrelsen står for monitoreringen (§ 5) og fører tilsyn (§ 6); styrelsen kan påbyde et organ at stille en fuldstændig og opdateret erklæring til rådighed. De nærmere regler findes i bekendtgørelse nr. 904 af 22. august 2019, som er nævnt på styrelsens side; selve bekendtgørelsen blev ikke åbnet. Styrelsens side oplyser, at erklæringen er obligatorisk for alle myndigheder og offentligretlige organer, skal oprettes i Digitaliseringsstyrelsens WAS-Tool (”Erklæringerne skal oprettes i Digitaliseringsstyrelsens WAS-Tool”), bør have et link i webstedets sidefod, hvor det er praktisk muligt, og skal opdateres mindst én gang om året. Erklæringerne ligger på www.was.digst.dk med én side pr. websted; den, der blev åbnet, følger en fast opbygning: en kontakt til indberetning af ikke-tilgængeligt indhold, status for overholdelse i forhold til EN 301 549 (fuldt, delvist, ikke), evalueringsrapporter, ikke-tilgængeligt indhold i tre kategorier, initiativer og oplysning om, hvordan man kontakter Digitaliseringsstyrelsen. Disse regler omfatter kun offentlige organer: ”Private aktører er ikke omfattet af webtilgængelighedsloven”. Der blev ikke fundet nogen officiel side, der beder private virksomheder om at bruge den offentlige sektors erklæring eller værktøj til pligten efter tilgængelighedsloven. Erhvervsstyrelsens egen sammenligning siger, at webtilgængelighedsloven kræver en erklæring og kun giver mulighed for tilsyn og påbud, mens tilgængelighedsloven ikke kræver en særskilt erklæring, men giver mulighed for politianmeldelse og bøde. (§ 4 i lov nr. 692 af 8. juni 2018)[15][17][20][21] Styrelsens side ”Om tilgængelighedserklæringen” blev læst gennem et værktøj, der sammenfatter siden, så de ord, der er citeret fra den, er ikke sammenholdt med selve siden.

Findes der en officiel skabelon?

Officiel skabelon til denne pligt: Ikke fundet. Gennemgåede kilder: Afsnittet om tilgængelighed på Markedsovervågnings websted (alle otte vejledningssider, spørgsmål og svar, siden om lovgrundlag og oversigten over selvbetjeningssider), Digitaliseringsstyrelsens vejledning til teleudbydere, Trafikstyrelsens vejledning og borger.dk.[11][14][16][18][20] Der blev ikke fundet nogen officiel skabelon eller model for oplysningerne efter § 35 og bilag 4. Der findes kun et værktøj til den offentlige sektor: Digitaliseringsstyrelsens WAS-Tool, og private aktører er ikke omfattet af de regler. Der findes en officiel skabelon til dokumentation af en undtagelse, som ikke er en erklæring.

  • Skabelon til dokumentation af undtagelser (§§ 8, 9 og 12): Markedsovervågning stiller en skabelon til dokumentation af en undtagelse til rådighed, ”Skabelon til dokumentation af undtagelser”, på dansk og engelsk, en blanket på Virk.dk til indmeldelsen og et Excel-ark til mere end 20 produkter eller tjenester. Virksomheden får ingen særskilt godkendelse; oplysningerne registreres internt. Det er ikke en skabelon til oplysningerne efter § 35.[11] Blanket på Virk.dk til indmeldelse om undtagelse
  • Tjeklister til underretning om manglende overensstemmelse: To tjeklister, én for produkter og én for tjenester. De gælder ikke selve oplysningerne efter § 35.[13] Formular oplysningspligt tjeneste
  • Den offentlige sektors værktøj (WAS-Tool): Offentlige organer opretter deres tilgængelighedserklæring i Digitaliseringsstyrelsens WAS-Tool. Private aktører er ikke omfattet af webtilgængelighedsloven, og der blev ikke fundet nogen officiel side, der beder private virksomheder om at bruge den offentlige sektors erklæring eller værktøj til pligten efter tilgængelighedsloven.[20] was.digst.dk
  • Retningslinjer og redskaber til mikrovirksomheder udarbejdet efter § 13 a: Ikke fundet. Gennemgåede kilder: Markedsovervågnings websted. Der blev ikke fundet nogen side, der er betegnet som udarbejdet efter § 13 a.[11] Webstedet har en vejledningsside om undtagelser og mikrovirksomheder.

Hvem er undtaget i Danmark?

Mikrovirksomheder, der leverer tjenester
undtaget (lovens § 6, stk. 3)[1][11] Mikrovirksomheder, der udbyder tjenester, er undtaget fra kravene i afdeling 3 og 4 i bilag 1 ”og enhver forpligtelse forbundet hermed”. Det svarer til direktivet. For produkter: en mikrovirksomhed har ikke pligt til at dokumentere vurderingen af en undtagelse, men skal efter anmodning give myndigheden de relevante oplysninger (§ 10), og den har ikke pligt til at underrette myndigheden, når den påberåber sig en undtagelse (§ 12, stk. 2). Vejledningen, som ikke er lovtekst, forstår ”personer” som ”årsværk”, bruger det seneste afsluttede regnskabsår og ændrer først en virksomheds status efter to på hinanden følgende årsregnskaber.
Lovens definition af en mikrovirksomhed
En virksomhed, som beskæftiger under ti personer, og som har en årlig omsætning, der ikke overstiger 2 mio. euro, eller en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. euro. (lovens § 3, nr. 19)[1]
Tjenester, der er omfattet af loven
Tjenester, der leveres til forbrugere: elektroniske kommunikationstjenester (ikke transmission mellem maskiner); tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester; elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib (websteder, mobile tjenester, elektroniske billetter og elektronisk billetsalg, rejseinformation, interaktive selvbetjeningsterminaler), hvor by-, forstads- og regionaltransport kun er omfattet for terminalernes vedkommende; banktjenester for forbrugere; e-bøger og dedikeret software; e-handelstjenester. Opregningen følger direktivets. Ifølge vejledningen falder levering mellem virksomheder uden for loven, og en e-handelstjeneste, der kun leveres til virksomheder, er ikke omfattet. (lovens § 1, stk. 2)[1][11]
Minimumsimplementering
Bemærkningerne til lovudkastet fra 2026 kalder loven en ”minimumsimplementering” af direktivet.[12]
Indhold, der ikke er omfattet (§ 2)
Forudindspillede tidsbaserede medier og kontorfilformater, der er offentliggjort før den 28. juni 2025, onlinekort, tredjepartsindhold, som virksomheden hverken finansierer, udvikler eller kontrollerer, og arkiver, der ikke er opdateret efter den 28. juni 2025. § 2 gengiver direktivets artikel 2, stk. 4.[1]
Foreninger og NGO'er
Ifølge vejledningen kan foreninger og NGO'er anses for virksomheder, hvis de leverer et produkt eller en tjeneste, som loven omfatter.[11]
Det byggede miljø (direktivets artikel 4, stk. 4)
Der blev ikke fundet nogen bestemmelse om det i loven.[1]
Alarmnummeret 112
Lovens § 60 indsatte §§ 22 a og 22 b i lov om politiets virksomhed, som bemyndiger justitsministeren til at fastsætte minimumskrav til alarmcentralerne. BEK nr. 1001 af 27. juni 2022 udnytter bemyndigelsen: alarmcentralerne skal kunne modtage og besvare opkald som tale, som synkroniseret tale og tekst, herunder tekst i realtid, og som totalkonversation, når der stilles video til rådighed (bekendtgørelsens § 1). Lovens bilag 1, afdeling 5, indeholder kravene til 112.[1][5]
Færøerne og Grønland (§ 61)
”Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland”, men den kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for dem med tilpasninger. Ændringsloven fra 2024 gælder heller ikke for Færøerne og Grønland.[1][3]
En kongelig anordning, der sætter loven i kraft for Færøerne eller Grønland
Ikke fundet. Gennemgåede kilder: Retsinformations oversigt over senere ændringer af loven, som ikke viser nogen. Det blev ikke kontrolleret ud over den oversigt.[2]

Hvilke overgangsregler gælder?

Produkter, der bruges til at levere en tjeneste
En tjenesteyder kan fortsat levere tilsvarende tjenester ved hjælp af produkter, som lovligt blev brugt til at levere tjenester før den 28. juni 2025, indtil den 28. juni 2030. (lovens § 59, stk. 2)[1]
Eksisterende tjenesteaftaler
Tjenesteaftaler, der er indgået før den 28. juni 2025, kan fortsætte uændret, indtil de udløber, dog senest til den 28. juni 2030. (lovens § 59, stk. 3)[1]
Selvbetjeningsterminaler
Selvbetjeningsterminaler (§ 1, stk. 1, nr. 2 og 3), der lovligt blev brugt før den 28. juni 2025, kan fortsat bruges til tilsvarende tjenester indtil udløbet af deres økonomiske levetid, dog højst 20 år efter ibrugtagningen. Danmark har udnyttet muligheden for en 20-årig periode for terminaler. (lovens § 59, stk. 4)[1]
Tjenester, der fandtes før den 28. juni 2025
Vejledningen oplyser, at en tjeneste, der fandtes før den 28. juni 2025, alligevel skal opfylde kravene fra den dato, hvis den leveres til forbrugere efter den.[11]

Hvem fører kontrol i Danmark, og hvordan klager jeg?

Erhvervsstyrelsen (Markedsovervågning)

Fører kontrol med
E-handelstjenester, banktjenester for forbrugere, e-bøger og tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester. Dette er kontrolmyndigheden for netbutikker.[1][8][11][15][18][19]
Adresse
Erhvervsstyrelsen, Markedsovervågning, Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg
Kontakt
Telefon 3373 2000. Skriftlig kommunikation med myndighederne skal være digital (§ 54). En virksomhed, der udtages til kontrol, får et brev i e-Boks.
Sådan klager du
Via den digitale anmeldelsesformular på sik.dk/tip, hvor man vælger ”Tilgængelighed”. Anmeldelser til Erhvervsstyrelsen, som hører under en anden myndigheds område, sendes videre.[1][11][18] En forbruger kan indbringe en sag for den relevante kontrolmyndighed (§ 55, stk. 1). Organisationer med en legitim interesse kan deltage i en rets- eller forvaltningssag på vegne af eller til støtte for klageren (§ 55, stk. 2). Myndighedernes afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed (§ 56). Anmeldelsesformular
Retsgrundlag
lovens § 45, stk. 2, hvis tekst stadig nævner Sikkerhedsstyrelsen
Hvad loven siger
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med produkter omfattet af § 1, stk. 1, og tjenester omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 og 4-6. (lovens § 45, stk. 2)[1] Nr. 2 og 4-6 er adgang til audiovisuelle medier, banktjenester for forbrugere, e-bøger og e-handel.
Bemærkning
Lovteksten nævner Sikkerhedsstyrelsen. Siden den 1. januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en del af Erhvervsstyrelsen som afdelingen ”Markedsovervågning”. Lovforslag L 8 vil, hvis det vedtages, sætte Erhvervsstyrelsen ind i lovteksten fra den 1. januar 2027; det var ikke lov den 20. november 2026. Retsgrundlaget for flytningen af Sikkerhedsstyrelsens opgaver den 1. januar 2026 blev ikke fundet. Markedsovervågnings sider blev ikke opdateret fuldt ud efter sammenlægningen: flere skriver stadig ”Sikkerhedsstyrelsen”. Afdelingen fører også kontrol på vegne af andre myndigheder: e-handel for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, banktjenester og pengeautomater for Finanstilsynet og smart-tv for Digitaliseringsstyrelsen. Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden er ikke kontrolmyndigheder efter § 45. ”Danish Business Authority” er styrelsens egen engelske betegnelse.

Digitaliseringsstyrelsen

Fører kontrol med
Elektroniske kommunikationstjenester[1][8][11][14][15][25]
Adresse
Digitaliseringsstyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K
Kontakt
Telefon 3392 5200
Sådan klager du
Ikke fundet. Gennemgåede kilder: Styrelsens vejledningsside om tilgængelighed for elektroniske kommunikationstjenester, som ikke har nogen.[14][18] Den generelle vej kan bruges: Erhvervsstyrelsens anmeldelsesformular; Erhvervsstyrelsen sender anmeldelser om en anden myndigheds område videre.
Retsgrundlag
lovens § 45, stk. 3, hvis tekst stadig nævner Energistyrelsen
Bemærkning
Lovteksten nævner Energistyrelsen. I praksis er det Digitaliseringsstyrelsen, der varetager opgaven, efter at den kongelige resolution af 29. august 2024 flyttede teleområdet til Digitaliseringsministeriet; resolutionen er nævnt i bemærkningerne til lovforslag L 8 og blev ikke åbnet. Lovforslag L 8 vil, hvis det vedtages, sætte Digitaliseringsstyrelsen ind i lovteksten fra den 1. januar 2027; det var ikke lov den 20. november 2026. Erhvervsstyrelsens slides fra juni 2026 nævner både Klimadatastyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen for elektronisk kommunikation og smart-tv, mens Digitaliseringsstyrelsens egen side og lovforslag L 8 kun nævner Digitaliseringsstyrelsen; det blev ikke afklaret. Forbrugersiden på Markedsovervågnings websted nævner stadig Energistyrelsen for tele. Det engelske navn stammer fra en rapport fra AccessibleEU, som blev set i et søgeresultat.

Trafikstyrelsen

Fører kontrol med
Personbefordring med fly, bus og tog; for skibe kun selvbetjeningsterminalerne[1][16][25]
Adresse
Trafikstyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
Kontakt
Telefon 7221 8800
Sådan klager du
En forbruger kan henvende sig til Trafikstyrelsen. Der blev ikke fundet nogen særlig formular. Tilsynet er reaktivt.[16]
Retsgrundlag
lovens § 45, stk. 4; for skibe terminalerne i § 1, stk. 2, nr. 3, litra e
Bemærkning
Det engelske navn stammer fra en rapport fra AccessibleEU, som blev set i et søgeresultat.

Søfartsstyrelsen

Fører kontrol med
Personbefordring med skib: websteder, mobile tjenester, elektroniske billetter og rejseinformation[1][16][25]
Sådan klager du
En forbruger kan henvende sig til Søfartsstyrelsen. Tilsynet er reaktivt.[16]
Retsgrundlag
lovens § 45, stk. 5 (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra a-d)
Bemærkning
Der blev ikke fundet nogen side hos styrelsen selv om loven, ingen adresse og ingen klagevej (én websøgning; styrelsens websted blev ikke gennemset). Det engelske navn stammer fra en rapport fra AccessibleEU, som blev set i et søgeresultat.

Erhvervsstyrelsen (Markedsovervågning)

Fører kontrol med
Alle produkter (markedsovervågning)[1][11][19]
Adresse
Erhvervsstyrelsen, Markedsovervågning, Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg
Sådan klager du
Produkter anmeldes på produkter.dk/anmeldelser.[11][18] produkter.dk/anmeldelser
Retsgrundlag
lovens § 45, stk. 2, hvis tekst stadig nævner Sikkerhedsstyrelsen

Rigspolitiet

Fører kontrol med
Besvarelse af opkald til 112[5][11]
Sådan klager du
Ikke fundet. Gennemgåede kilder: De sider, der blev læst til denne undersøgelse; ingen af dem angiver en.[11]
Retsgrundlag
BEK nr. 1001 af 27. juni 2022, udstedt i medfør af lov om politiets virksomhed
Bemærkning
Nævnt på Markedsovervågnings websted. Der blev ikke fundet noget websted om emnet og ingen adresse.

Et klagenævn for forbrugerklager, som ministeren kan nedsætte: ikke fundet

Fører kontrol med
Et klagenævn for forbrugerklager, som ministeren kan nedsætte
Ikke fundet.
Gennemgåede kilder: De foranstaltninger, der er meddelt Kommissionen, og myndighedernes sider. Der blev ikke fundet nogen bekendtgørelse om nedsættelse af et nævn; der blev ikke søgt efter den i Retsinformation.[1][9][11]
Retsgrundlag
lovens § 55, stk. 4

Digitaliseringsstyrelsen

Fører kontrol med
Offentlige organers websteder og mobilapplikationer efter webtilgængelighedsloven, som er et andet regelsæt. Ikke for tilgængelighedsloven (lov nr. 801 af 7. juni 2022).[17][20][25]
Retsgrundlag
§§ 5 og 6 i lov nr. 692 af 8. juni 2018
Bemærkning
Det engelske navn stammer fra en rapport fra AccessibleEU, som blev set i et søgeresultat.

Hvilke sanktioner gælder i Danmark?

Den højeste sanktion, der er fundet i loven: Bøde uden beløb og uden loft i loven. Domstolene fastsætter den. Loven hjemler ikke fængselsstraf. (lovens § 57)[1][6][11][16] Ifølge bemærkningerne til lovforslaget fra 2022 afhænger bødens størrelse af overtrædelsens omfang og karakter, antallet af berørte produkter eller tjenester og personer, den opnåede eller tilsigtede fortjeneste og virksomhedens størrelse, og i sidste ende er det domstolene, der afgør det. Der blev ikke fundet nogen bødetakst i bemærkningerne og ingen retspraksis. Kontrolmyndighederne kan ikke selv udstede bøder; de kan anmelde en sag til politiet.

Påbud
Myndigheden kan påbyde virksomheden at bringe forholdene i orden inden for en frist. Sker det ikke, kan den påbyde virksomheden at standse salget eller udbuddet af produktet eller tjenesten eller at trække produktet tilbage. (lovens § 49)[1]
Bøde
Bøde for overtrædelse af blandt andet §§ 4-6 (kravene), § 9, stk. 2 og 3, § 11, § 12, stk. 1, og §§ 34-37 (tjenesteyderens pligter, herunder oplysningerne efter § 35 og underretningen efter § 37) samt for at undlade at give myndigheden oplysninger, hindre dens adgang og ikke efterkomme dens afgørelser. Loven fastsætter hverken et minimum eller et maksimum. Originaltekst: Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der ... (lovens § 57, stk. 1)[1]
Juridiske personer
Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. (lovens § 57, stk. 3)[1]
Udgifter til undersøgelser
Myndigheden kan kræve udgifterne til eksterne tekniske undersøgelser betalt af den virksomhed, som den derefter træffer afgørelse over for. (lovens § 48, stk. 3)[1]
Tvangsbøder og fængselsstraf
Loven indeholder hverken tvangsbøder eller fængselsstraf. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget fra 2022, at der ikke er grundlag for fængselsstraf.[1][6]
Hvem der pålægger en bøde
Kontrolmyndighederne kan ikke udstede bøder. De kan anmelde en sag til politiet, og de giver normalt først et påbud. Erhvervsstyrelsens udmeldte linje i juni 2026: fokus på vejledning og påbud; forsætlige eller gentagne overtrædelser kan føre til politianmeldelse og bøde.[11][15][16]
En bødetakst eller et mindste- eller højestebeløb
Ikke fundet. Gennemgåede kilder: Loven, som hverken har et minimum eller et maksimum, og bemærkningerne til lovforslaget fra 2022, som ikke angiver nogen takst. Der blev ikke fundet retspraksis.[1][6] Den højeste sanktion har derfor ingen fast øvre grænse.

Hvad har kontrollen ført til indtil nu?

  • Et offentliggjort påbud, en politianmeldelse eller en bøde efter loven: Ikke fundet. Gennemgåede kilder: Afsnittet om tilgængelighed og siden om kontrol på Markedsovervågnings websted; Erhvervsstyrelsens præsentation fra juni 2026, som beskriver linjen og ikke angiver sager eller tal; Sikkerhedsstyrelsens årsrapport for 2025, hvor en tekstsøgning på ”tilgængelig” ikke gav noget om denne lov; og to websøgninger den 20. november 2026 efter påbud, politianmeldelser og bøder efter loven.[11][15][22] Der blev ikke fundet nogen for tiden siden den 28. juni 2025. Myndighederne ser ikke ud til at offentliggøre afgørelser efter denne lov; at ingen kunne findes, er ikke bevis for, at der ingen er.
  • . Erhvervsstyrelsen beskrev sin linje i en præsentation: fokus på vejledning og påbud; forsætlige eller gentagne overtrædelser kan føre til politianmeldelse og bøde. I kontrollen bruges manuelle brugertest og testværktøjer. Præsentationen angiver ingen sager og ingen tal.[15]
  • En virksomhed, der udtages til kontrol, får et brev i e-Boks. Ifølge Trafikstyrelsens vejledning er Trafikstyrelsens og Søfartsstyrelsens tilsyn med personbefordring reaktivt.[11][16]

Hvilken standard henviser den danske lov til?

Standard, som loven nævner: Ingen ved navn. Loven taler om ”harmoniserede standarder”, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og om tekniske specifikationer vedtaget af Kommissionen. Hverken EN 301 549 eller WCAG står i lovteksten. (lovens §§ 14 og 15)[1]

Loven
§ 14: produkter og tjenester, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at opfylde kravene. § 15: det samme gælder tekniske specifikationer, som Kommissionen har vedtaget efter direktivets artikel 15, stk. 3. ”Harmoniseret standard” er defineret i § 3.[1]
Spørgsmål og svar på Markedsovervågnings websted
Indtil der findes en harmoniseret standard, kan tjenesteydere som udgangspunkt følge WCAG 2.1; siden gengiver kontrastforholdene 4,5:1 og 3:1 og tekstforstørrelse til 200 % fra WCAG 2.1. Siden er ikke opdateret: den forventer stadig en harmoniseret standard ”i slutningen af 2025”.[11]
Digitaliseringsstyrelsen (tele)
Henviser til ETSI EN 301 549 V3.2.1 og WCAG 2.1 som de eksisterende standarder, man kan tage udgangspunkt i, og til RFC 4103 og RFC 9071 for tekst i realtid.[14]
Erhvervsstyrelsen, præsentation af 16. juni 2026
Tjenester opfylder i praksis kravene bedst med ”EN 301 549 og WCAG 2.2”; i styrelsens kontrol bruges manuelle brugertest og testværktøjer.[15]
En dansk oversættelse af EN 301 549
En dansk oversættelse af EN 301 549 V3.2.1 er opført i AccessibleEU's digitale bibliotek. Posten blev set som et søgeresultat; siden blev ikke åbnet. (ifølge en sekundær kilde)[24]
Den offentlige sektors erklæringsværktøj
Værktøjet angiver overholdelse i forhold til ”den harmoniserede standard EN 301 549”. Det er reglerne for den offentlige sektor, ikke tilgængelighedsloven.[21]
En officiel dansk side, der nævner EN 301 549 v4.1.1
Ikke fundet. Gennemgåede kilder: De officielle danske sider, der blev læst til denne undersøgelse; ingen af dem nævner den.[11][14][15]

EN 301 549 v4.1.1, som henviser til WCAG 2.2, blev offentliggjort i september 2026. Standardens eget bilag ZB finder anvendelse, når en henvisning til standarden er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.[7] En henvisning til EN 301 549 v4.1.1 i Den Europæiske Unions Tidende: Ikke fundet. Gennemgåede kilder: Én websøgning den 20. november 2026 gav kun artikler fra leverandører; der blev ikke fundet nogen gennemførelsesafgørelse fra Kommissionen.[5]

Supervisors egne kontroller bruger EN 301 549 v3.2.1 med WCAG 2.1 niveau AA som reference, indtil en henvisning til en nyere version er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

Hvad er på vej til at blive ændret?

Planlagt eller under behandling

  • Lovforslag L 8 (2026-27), ikke lov den 20. november 2026: ”Forslag til lov om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om ædle metaller og konfliktmineraler og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester” blev fremsat den 7. oktober 2026. 1. behandling den 21. oktober 2026, betænkning den 17. november 2026, 2. behandling planlagt til den 26. november 2026, 3. behandling planlagt til den 1. december 2026. Lovforslagets § 3 vil, hvis det vedtages, ændre loven med virkning fra den 1. januar 2027 (lovforslagets § 4): (1) et nyt stk. 2 i § 2: loven finder ikke anvendelse på forhold, der er omfattet af ophavsretsloven eller forordning (EU) 2017/1563; (2) en ny § 2 a: produkter og tjenester, der opfylder kravene, må ikke hindres i Danmark af grunde, der vedrører tilgængelighed; (3) sproglige rettelser i § 5, stk. 2, og § 25, stk. 2; (4) i § 45 ændres ”Sikkerhedsstyrelsen” til ”Erhvervsstyrelsen” og ”Energistyrelsen” til ”Digitaliseringsstyrelsen”; (5) en ny § 49 a om underretning af Kommissionen og de øvrige medlemsstater (direktivets artikel 20 og 21). Lovforslaget ændrer ikke § 35, bilag 4 eller straffebestemmelsen i § 57. Ifølge bemærkningerne følger ændringerne af en ”åbningsskrivelse” fra Kommissionen fra 2023, og kravene til produkter og tjenester er uændrede.[8][10][12]
  • Ministerens ændringsforslag af 4. november 2026 til lovforslag L 8 og betænkningen af 17. november 2026: Ikke fundet. Gennemgåede kilder: ft.dk og folketingstidende.dk, som svarede med HTTP 403 på begge de metoder, der blev brugt til at hente siderne. Lovforslaget som fremsat blev i stedet læst i Retsinformation.[10] Folketingets åbne data viser, at ministeren stillede ændringsforslag den 4. november 2026. Indholdet blev ikke læst, så det vides ikke, om de berører lovforslagets § 3.
  • 112: to yderligere måder at modtage opkald på: § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, i BEK nr. 1001 af 27. juni 2022 (modtagelse af synkroniseret tale og tekst samt totalkonversation) træder i kraft den 28. juni 2027 (bekendtgørelsens § 10).[5]

Nylige ændringer, som ældre sammenfatninger på nettet måske ikke viser

  • . Sikkerhedsstyrelsen blev lagt sammen med Erhvervsstyrelsen, hvor den er afdelingen ”Markedsovervågning”. Lovteksten blev ikke ændret og nævner stadig Sikkerhedsstyrelsen.[8][11] Retsgrundlaget for flytningen af Sikkerhedsstyrelsens opgaver blev ikke fundet.
  • . En kongelig resolution flyttede teleområdet til Digitaliseringsministeriet. I praksis varetager Digitaliseringsstyrelsen nu elektroniske kommunikationstjenester i stedet for Energistyrelsen, som lovteksten stadig nævner.[8][14] Resolutionen er nævnt i bemærkningerne til lovforslag L 8; den blev ikke åbnet.
  • . Lov nr. 637 af 11. juni 2024 ændrede loven (§ 4): en ny § 13 a om retningslinjer og redskaber til mikrovirksomheder, et nyt stk. 2 i § 49 om påbud ved formel manglende overensstemmelse for produkter, en ny § 51 a om myndighedens oplysninger til forbrugere, rettelser i §§ 42 og 57 og et nyt bilag 3. § 4 trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende; loven blev kundgjort den 12. juni 2024.[3]

Udtrykkene på dansk

Det er de ord, man kan søge på, og de ord, danske websteder bruger om deres egen side.

Sprog”Tilgængelighedserklæring””Tilgængelighed”Andre udtryk, der bruges
Dansk
  • oplysninger[1] lovens eget ord for pligten; loven har ingen fast betegnelse
  • tilgængelighedserklæring[1][14][17] den offentlige sektors ord, fra § 4 i lov nr. 692 af 8. juni 2018; bruges ikke i tilgængelighedsloven; bruges også af Digitaliseringsstyrelsen som overskrift for pligten efter tilgængelighedsloven
  • Tilgængelighedserklæring - apps[14] betegnelsen for apps

Sideadresser, der er set

  • www.was.digst.dk/<name>-dk[16][19][21][23] den offentlige sektor, i statens værktøj: webstedets domæne med bindestreger i stedet for punktummer (apps: www.was.digst.dk/app-<name>). Set som links i sidefoden med teksten ”Tilgængelighedserklæring” på tre myndighedswebsteder og hos en statsejet togoperatør; én af erklæringerne blev åbnet
  • /…/tilgaengelighed[23] den private sektor: en bank, en netbutik med mode og en teleoperatør; linktekst ”Tilgængelighed”. Det er det eneste mønster, der blev set på tre websteder
  • /webtilgaengelighed[23] en detailkædes netbutik; linktekst ”Webtilgængelighed”
  • /…/tilgaengelighedserklaering/…[23] en bank; linktekst ”Tilgængelighedserklæring”
  • /Accessibility+Statement.html[23] et stormagasin: en engelsk sti med den danske linktekst ”Tilgængelighedserklæring”
  • tilgaengelighed[23] det fælles led i stien, med ae for æ. Linkene i den private sektor blev fundet på forsider den 20. november 2026; siderne bag dem blev ikke åbnet, så deres indhold er ikke beskrevet. Forsiderne på yderligere fire websteder viste intet link med ”tilgængelig” eller ”accessib” i den HTML, der blev leveret; links, der tilføjes med script, ville ikke kunne ses.

Kilder og begrænsninger

Denne guide er en del af Supervisors undersøgelse af, hvordan European Accessibility Act er gennemført i de 27 EU-medlemsstater. Metoden og sammenligningen mellem landene findes på engelsk.

Kontroldato og pålidelighed

Senest kontrolleret
Oplysningernes pålidelighed
Høj for selve loven; middel for praksis.
Grundlag for gennemgangen
Hele loven (lov nr. 801 af 7. juni 2022, alle 61 paragraffer og bilag 1, 3, 4, 5 og 6), ændringsloven fra 2024, begge bekendtgørelser, det lovforslag, der nu behandles i Folketinget (L 8), og myndighedernes egne vejledningssider blev læst. Loven indeholder ingen bødebeløb, og der blev ikke fundet nogen sag om håndhævelse.
Den udgave af loven, der blev læst
Lov nr. 801 af 7. juni 2022 med ændringen ved lov nr. 637 af 11. juni 2024, § 4; der findes ingen lovbekendtgørelse (læst den 20. november 2026)

Begrænsninger og åbne spørgsmål

  • Bødens størrelse. Loven har hverken et minimum eller et maksimum, og bemærkningerne til lovforslaget angiver ingen takst. Der blev ikke fundet retspraksis. Den højeste sanktion har derfor ingen fast øvre grænse.
  • Håndhævelse. Der blev ikke fundet noget påbud, nogen politianmeldelse eller nogen bøde efter loven (afsnittet om tilgængelighed og siden om kontrol på Markedsovervågnings websted, Erhvervsstyrelsens præsentation fra juni 2026, Sikkerhedsstyrelsens årsrapport for 2025 og to websøgninger den 20. november 2026). Myndighederne ser ikke ud til at offentliggøre afgørelser efter denne lov; at ingen kunne findes, er ikke bevis for, at der ingen er.
  • Lovforslag L 8 (2026-27) var endnu ikke vedtaget den 20. november 2026. Ministerens ændringsforslag af 4. november 2026 og betænkningen af 17. november 2026 kunne ikke læses: ft.dk og folketingstidende.dk svarede med HTTP 403 på begge de metoder, der blev brugt til at hente siderne. Lovforslaget som fremsat blev i stedet læst i Retsinformation. Det vides ikke, om lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling, som var planlagt til den 1. december 2026, hvilket lovnummer det får, og om ændringsforslagene berører dets § 3.
  • Hvem der efter loven er myndighed i dag. Lovens § 45 nævner stadig Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen. I praksis er det Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen, der varetager opgaverne. Retsgrundlaget for flytningen af Sikkerhedsstyrelsens opgaver den 1. januar 2026 blev ikke fundet; den kongelige resolution af 29. august 2024 om teleområdet er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, men blev ikke åbnet.
  • Klimadatastyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen. Erhvervsstyrelsens slides fra juni 2026 nævner begge for elektronisk kommunikation og smart-tv; Digitaliseringsstyrelsens egen side og lovforslag L 8 nævner kun Digitaliseringsstyrelsen. Ikke afklaret.
  • Vejledningerne er uenige om ordet ”erklæring”. Digitaliseringsstyrelsen giver pligten efter § 35 overskriften ”Tilgængelighedserklæring”; Erhvervsstyrelsen oplyser, at loven ikke kræver en særskilt ”tilgængelighedserklæring”. Loven selv siger kun ”oplysninger”.
  • Søfartsstyrelsen. Der blev ikke fundet nogen side hos styrelsen selv om loven, ingen adresse og ingen klagevej (én websøgning; styrelsens websted blev ikke gennemset).
  • Klageveje for Digitaliseringsstyrelsen (tele) og for 112 blev ikke fundet på de sider, der blev læst.
  • Et klagenævn efter § 55, stk. 4: der blev ikke fundet nogen bekendtgørelse om nedsættelse af et nævn blandt de foranstaltninger, der er meddelt Kommissionen, eller på myndighedernes sider; der blev ikke søgt efter den i Retsinformation.
  • Grønland og Færøerne. Loven gælder ikke dér (§ 61). Om en kongelig anordning har sat den i kraft dér, blev ikke kontrolleret ud over Retsinformations oversigt over senere ændringer, som ikke viser nogen.
  • Sproget for oplysningerne efter § 35. Der blev ikke fundet nogen regel i loven.
  • Forældet officiel vejledning. Spørgsmål og svar på Markedsovervågnings websted forventer stadig en harmoniseret standard i slutningen af 2025 og anbefaler WCAG 2.1; forbrugersiden nævner stadig Energistyrelsen. Der blev ikke fundet nogen officiel dansk side, der nævner EN 301 549 v4.1.1.
  • AccessibleEU. Der blev ikke fundet nogen landeside om Danmarks gennemførelse af European Accessibility Act (én søgning begrænset til webstedet; en gættet adresse gav 404). AccessibleEU's indikatorrapporter om Danmark blev set i søgeresultater, men ikke åbnet; de engelske navne på Digitaliseringsstyrelsen, Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen stammer fra en af dem.
  • Traktatbrudssag. Bemærkningerne til lovforslaget nævner en åbningsskrivelse fra 2023; Kommissionens egne oplysninger om sagen blev ikke slået op.
  • Problemer med at hente sider. digst.dk bestod ikke certifikatkontrollen fra kommandolinjen efter den første hentning, så styrelsens sider blev læst i en browserfane (kilde 14) eller gennem et værktøj, der sammenfatter siden (kilde 20); citaterne fra kilde 20 er ikke sammenholdt med selve siden. Televejledningen som pdf på digst.dk kunne ikke hentes; websiden med den samme vejledning blev læst i stedet. Ét sekundært juridisk websted svarede med HTTP 429.
  • Ikke åbnet: bekendtgørelse nr. 904 af 22. august 2019 (reglerne om den offentlige sektors erklæring); de sider om tilgængelighed i den private sektor, hvis links blev fundet på forsider; sektorvejledningerne om e-bøger, banktjenester og produkter på Markedsovervågnings websted.

Kilder

  1. Lov nr. 801 af 7. juni 2022, Lovtidende A (full text and annexes). retsinformation.dk/eli/lta/2022/801 retsinformation.dk/eli/lta/2022/801/pdf primær kilde; læst den
  2. Law database (Retsinformation) print of the act dated 20 Nov 2026, with the list of later amendments. retsinformation.dk/api/pdf/231114 primær kilde; læst den
  3. Lov nr. 637 af 11. juni 2024 (§ 4 amends the act). retsinformation.dk/eli/lta/2024/637 primær kilde; læst den
  4. BEK nr. 823 af 8. juni 2022 (supply-chain information). retsinformation.dk/eli/lta/2022/823 primær kilde; læst den
  5. BEK nr. 1001 af 27. juni 2022 (112 handling). retsinformation.dk/eli/lta/2022/1001 primær kilde; læst den
  6. Bill L 131 (2021-22) as introduced, with explanatory notes. retsinformation.dk/api/pdf/229259 primær kilde, preparatory work; læst den
  7. Bill L 131 as passed (date of third reading). retsinformation.dk/api/pdf/231056 primær kilde; læst den
  8. Bill L 8 (2026-27) as introduced, with notes. retsinformation.dk/eli/ft/202612L00008 primær kilde, bill, not law; læst den
  9. EUR-Lex, national transposition measures for Directive (EU) 2019/882, Denmark (read from a saved copy of 20 November 2026). eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/NIM/?uri=CELEX:32019L0882 primær kilde; læst den
  10. Folketing open data: case L 8, status and steps, document list. oda.ft.dk/api/Sag(106032) primær kilde; læst den
  11. Erhvervsstyrelsen, Markedsovervågning (former Sikkerhedsstyrelsen): accessibility section and its pages (general guidance, e-commerce, exceptions and microenterprises, authorities, control, notification duty, legal basis, FAQ, merger notice, consumer page, report form) (pages under sik.dk/erhverv/tilgaengelighed-produkter-og-tjenester/: vejledninger/generelt-om-kravene-tilgaengelighedsloven; vejledninger/e-handelstjenester; vejledninger/tilgaengelighed-undtagelser-og-mikrovirksomheder; vejledninger/myndigheder-ansvar-tilsyn-tilgaengelighedsloven; vejledninger/orienteringspligt-giv-besked-hvis-din-tjeneste-eller-dit-produkt-ikke-tilgaengelig; kontrol-og-tilsyn/sikkerhedsstyrelsens-kontrol; love-og-regler/lovgrundlag; love-og-regler/spoergsmaal-og-svar; selvbetjening/undtagelser-tilgaengelighedskrav-produkter-og-tjenester). sik.dk/erhverv/tilgaengelighed-produkter-og-tjenester sik.dk/privat/tilgaengelighed/krav-om-tilgaengelighed-produkter-og-tjenester sik.dk/tip sik.dk/sikkerhedsstyrelsen-del-erhvervsstyrelsen primær kilde; læst den
  12. Høringsportalen: consultation on the draft of L 8 (7 July to 21 Aug 2026), consultation letter and draft. hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/71338 primær kilde; læst den
  13. Checklist form for the non-compliance notice, services. sik.dk/sites/default/files/2025-12/Formular%20oplysningspligt%20tjeneste.pdf primær kilde; læst den
  14. Digitaliseringsstyrelsen: guidance on accessibility for electronic communications services (read in a browser tab). digst.dk/tele/telefoni-og-internet/information-til-udbyderne/tilgaengelighed-for-elektroniske-kommunikationstjenester/ primær kilde; læst den
  15. Erhvervsstyrelsen: presentation on the accessibility act, given at Digitaliseringsstyrelsen 16 June 2026. digst.dk/media/qw3oxj4a/erhvervsstyrelsen-tilgaengelighedsloven.pdf primær kilde, slides, not binding; læst den
  16. Trafikstyrelsen: "Vejledning om tilgængelighedsloven", personbefordring med bus, tog, fly og skib (page dated 27 May 2025, PDF). trafikstyrelsen.dk/publikationsliste/kollektiv-trafik-publikationer/2025/maj/vejledning-om-tilgaengelighedsloven primær kilde; læst den
  17. Lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer. retsinformation.dk/eli/lta/2018/692 primær kilde; læst den
  18. borger.dk: "Tilgængelighed til produkter og tjenester" (written by Erhvervsstyrelsen). borger.dk/handicap/tilgaengelighed-og-handicap/tilgaengelighed-til-produkter-og-tjenester primær kilde; læst den
  19. Erhvervsstyrelsen: page on the market surveillance department. erhvervsstyrelsen.dk/om-markedsovervaagning primær kilde; læst den
  20. Digitaliseringsstyrelsen: "Om tilgængelighedserklæringen" (public sector). digst.dk/tilsyn/webtilgaengelighed/om-tilgaengelighedserklaeringen/ primær kilde, read through a summarising fetch; læst den
  21. WAS-Tool: accessibility statement for www.sik.dk. was.digst.dk/sik-dk primær kilde; læst den
  22. Sikkerhedsstyrelsen: Årsrapport 2025. sik.dk/sites/default/files/2026-03/%C3%85rsrapport%202025.pdf primær kilde; læst den
  23. Home pages of eleven Danish sites, checked for statement links (the sites are not named here) (Supervisor's research: the home page of each site; the private-sector pages behind the links were not opened). primær kilde, own observation; læst den
  24. AccessibleEU digital library entry "EN 301 549 V3.2.1:2021 ... Danish translation" (seen as a search result, page not opened). accessible-eu-centre.ec.europa.eu/content-corner/digital-library/en-301-549-v3212021-accessibility-requirements-ict-products-and-services-danish-translation_en sekundær kilde; læst den
  25. AccessibleEU: Denmark accessibility indicators, annual report 2024 (seen as a search result summary, file not opened). accessible-eu-centre.ec.europa.eu/document/download/84b2eaf1-5827-4733-8c35-2138faf6466a_en?filename=AEU+Denmark_Accessibility+Indicators_Annual+Report+2024.pdf sekundær kilde; læst den
  26. Supervisor's own check of what ten big online shops in Denmark publish about accessibility (the shops are not named in public) (Supervisor's research: the home page, the accessibility page and the terms page of each shop). primær kilde, own observation; læst den

Denne side er information og ikke juridisk rådgivning.